Episodes
Tuesday Mar 16, 2021
Kan vi støbe os til en grønnere fremtid?
Tuesday Mar 16, 2021
Tuesday Mar 16, 2021
Den rå og slidstærke beton er hovedingrediensen i alt fra fundamentet for dit hjem til nogle af verdens største broer, tunneler og bygningsværker. Men betonproduktionen er også én af de største co2-udledere overhovedet. Nye og grønnere løsninger er heldigvis på vej, men kan ikke løse problemet alene - der skal bl.a. gøres noget ved lovgivning, normer og uddannelse, siger eksperterne blandt andet.
Medvirkende: Thomas Uhd (Aalborg Portland) og Michael Faber (Aalborg Universitet)
Thursday Jan 21, 2021
Gavner grønne tage?
Thursday Jan 21, 2021
Thursday Jan 21, 2021
Grønne tage vinder frem over hele Danmark og er nok kommet for at blive. Men da udviklingen tog fart, var der stort set ingen viden, normer eller vejledninger på området. I dette afsnit ser vi nærmere på en række påstande om grønne tage. Gavner de biodiversiteten og den grønne omstilling? Hvad betyder de for indeklimaet? Og hvordan står det til med de byggetekniske udfordringer?
Medvirkende: Anne Mette Weng (Nature Impact), Jesper Molin (DTU) og Solbritt Christiansen (DTU)
Wednesday Jun 03, 2020
Kollektiv 2.0
Wednesday Jun 03, 2020
Wednesday Jun 03, 2020
Flere bliver singler og den klassiske familieform er i opbrud. Men når danskernes måde at leve på forandrer sig, skal vores boliger følge med. Der er derfor god grund til at overveje, hvordan byggeriet i højere grad kan imødekomme nutidens og fremtidens mere mangfoldige livsformer og familietyper og stimulere fællesskabet.
Medvirkende: Henrik Mahncke (Realdania), Esben Danielsen (Lokale og Anlægsfonden), Silje Sollien (Vandkunsten) og Evy Beck Andersen (Kamelia Hus)
Friday May 01, 2020
Vandet kommer
Friday May 01, 2020
Friday May 01, 2020
Hvad stiller vi op, når klimaforandringerne får vandmasserne til at trænge ind i vores byer og bygninger? Allerede i dag skaber vandet problemer mange steder og koster både danskerne og vores forsikringsselskaber dyrt – og det bliver kun værre i fremtiden. Så hvad gør vi, når 100-års hændelser bliver til 20-års hændelser? Heldigvis er det muligt at få styr på vandet, samtidig med at vi skaber bedre faciliteter, kommunerne sparer penge og åer, vandløb og kloakker kan følge med.
Medvirkende: Jens Jens Øyås Møller (Lokale og Anlægsfonden), Kristine Leth Juul (Arkitektskolen Aarhus) og Ulrik Lassen (Rambøll)
Tuesday Mar 31, 2020
Har du talt med din bænk i dag?
Tuesday Mar 31, 2020
Tuesday Mar 31, 2020
Digitale virkemidler vinder mere og mere indpas - i bygninger og byer, i naturen og inden for kultur og fritid. Det kan være bænken, der kan fortælle en historie om omgivelserne eller lysinstallationen, der kan få dig til at sætte gang i kroppen. Det handler om leg og løb, men åbner også for nye måder at gå til de store samfundsspørgsmål på - fra fællesskab til folkesundhed, folkeoplysning og demokrati.
Medvirkende: Jacob Færch (Lokale og Anlægsfonden), Kitt Montell (Espergærde Gymnastikforening) og Mathias Sønderskov Schaltz (Henning Larsen Arkitekter)
Wednesday Jan 29, 2020
En fremtid uden byggeskandaler?
Wednesday Jan 29, 2020
Wednesday Jan 29, 2020
Oven på den skandaløse MGo-sag stod byggeriet tilbage med en milliardregning og røde ører, og sagen blev et wakeup-call for branchens aktører. Sagen kaster nemlig lys over et grundlæggende problem: Hele tiden kommer nye materialer til, som producenterne hævder er bedre, billigere og mere miljørigtige, end dem vi brugte før, men som nogle gange viser sig at være direkte farlige. Så hvordan sikrer vi, at vi bygger forsvarligt og med forsvarlige materialer – hvis vi altså også gerne vil udvikle byggeriet og prøve nye ting af? Og hvad gør vi, hvis uheldet alligevel er ude?
Medvirkende: Thorkild Ærø (SBi og Aalborg Universitet), Niels Haldor Bertelsen (Aalborg Universitet), Esben Danielsen (Lokale og Anlægsfonden), Anne Holm Sjøberg (Dansk Standard)
Monday Dec 02, 2019
Robotterne kommer...eller gør de?
Monday Dec 02, 2019
Monday Dec 02, 2019
Hammer, sav og skruetrækker har været brugt til at bygge med i mange hundrede år. Nu har robotbranchen kastet sine øjne på byggeriet, og i fremtiden bliver håndværkerens vigtigste værktøj – eller nærmeste kollega – måske en robot. Men er branchen klar? Medvirkende: Peter Hartvigsen (KOBOTS), Kasper Lynge (Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet) og
Anders Bundsgaard (Odico)
Wednesday Oct 09, 2019
Byggeriets virtuelle verden
Wednesday Oct 09, 2019
Wednesday Oct 09, 2019
I hundredevis af år har vi bygget af stort set de samme materialer. Og gamle værktøjer som hammer, skruetrækker og sav findes stadig på de danske byggepladser. Over tid har samlebånd, betonelementer og kraner gjort byggeriet større og mere effektivt, men hvad bliver det næste? Bygtropolis er taget på fremtidsrejse, og i dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan virtual reality og augmented reality kommer til at forandre byggeriet.
Medvirkende: Anders Hermund (KADK), Nicolaj Hviid (Saint Gobain)
Friday Oct 04, 2019
Fra belastet til blandet by
Friday Oct 04, 2019
Friday Oct 04, 2019
Kildeparken i Aalborg Øst er et af de almene boligområder, som over tid havde forandret sig fra at være drømmen om den gode bolig til at være mareridtet om den såkaldte ghetto. Men nu er i er udviklingen vendt. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvad der skal til, når pressede almene boligområder skal genrejses og byen 'limes' sammen.
Medvirkende: Leo Andersen, Ole Nielsen (Himmerland Boligforening), Claus Bech-Danielsen (Sbi) og Rasmus Haugaard (Vendia Ejendomme)
Thursday Sep 26, 2019
Lad der blive lys
Thursday Sep 26, 2019
Thursday Sep 26, 2019
Lys er vigtigt for, hvordan vi opfatter en bygning, og for om vi gider være der. Mængden af naturligt lys har nemlig indflydelse på vores humør, livskvalitet, indlæring og tryghed og på bygningens indeklima. Derfor skal vi være bedre til at tænke dagslyset med, når vi bygger nyt - fra skoler til daginstitutioner og kontorfællesskaber og ikke mindst når det gælder idrætsfaciliteter, hvor dagslys ofte er en mangelvare. Så hvad skal der til?
Medvirkende: Rineke Hansen, Gabriella Petersen, Ejvind Petersen, Jacob Sander (Vejen Idrætscenter), Kjeld Johnsen (AAU), Oliver Vanges (Lokale og Anlægsfonden)