Bygtropolis
Dampspærrer - jomfruelig eller genbrugt?

Dampspærrer - jomfruelig eller genbrugt?

September 2, 2021

Er damspærrer lavet af genbrugsplast lige så effektive som dem, der laves konventionelt af ren jomfruelig plast? Det satte seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen sig for at undersøge - for tænk på potentialet, hvis vi kan lave holdbare byggematerialer af al den plast, der ellers forurener vores omgivelser. 

Efter indkøb af utallige ruller af de allermest anvendte dampspærrer i Danmark, efter kemiske forsøg på Nationalmuseet og mekaniske test på Teknologisk Institut når seniorforskerne frem til et meget overraskende resultat... Faktisk så overraskende, at det må overbringes til DI Dansk Byggeri for at få en kommentar fra branchen selv. 

Medvirkende:

Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø AAU

Torben Hessing-Olsen, chefkonsulent i DI Dansk Byggeri

Giftige stoffer i byggeriet

Giftige stoffer i byggeriet

July 9, 2021

Der kommer flere og flere giftige kemiske stoffer i byggeriet. Byggeindustrien er den største aftager af det globale kemiske marked, og FN vurderede i 2019, at der vil være en fordobling af anvendte kemiske stoffer i byggeriet de næste 10 år på verdensplan. Det er ikke kun vores helbred og miljø, der er på spil. Det koster også samfundet penge – vurderingen lyder, at det på samfundsniveau koster EU 157 milliarder euro om året at håndtere konsekvenserne af de hormonforstyrrende stoffer i form af f.eks. nedsat fertilitet, kræft og allergier.

Så hvordan kan det være, at der i dag er krav om en varedeklaration på en pose Haribo-slik, men ingen krav om varedeklarationer på byggematerialer? Kan vi overhovedet bygge uden de kemiske stoffer, og hvad kan digitale tvillinger til fysiske bygninger hjælpe i den her sammenhæng? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Bygtropolis – en podcast om bæredygtighed i byggeriet.

Medvirkende: Martha Lewis, Head of Materials hos Henning Larsen og Anna-Mette Monnelly, Bæredygtighedschef hos NCC.

Bygtropolis er produceret af Morten Olsen og Munck Studios i samarbejde med BARK rådgivning og med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Lokale og Anlægsfonden. 

Altaner i frit fald

Altaner i frit fald

July 7, 2021

Altaner med udliggerjern kollapser fra tid til anden og bringer menneskeliv i fare og frit fald. Men hvorfor bliver det ved med at ske, hvad bliver der gjort ved problemet og hvordan bygger vi altaner i dag, hvor vi oplever et reelt altan-bygge-boom i byerne?

Dette afsnit af Bygtropolis handler om altaner bygget med udliggerjern. Medvirkende er: Jørgen Nielsen, adjungeret professor ved Aalborg Universitet og Christian Nielsen, konsulent ved Teknologisk Institut. 

Bygtropolis er produceret af Morten Olsen og Munck Studios i samarbejde med BARK rådgivning og med støtte fra Lokale og Anlægsfonden og Grundejernes Investeringsfond.

Klimahuset

Klimahuset

May 4, 2021

I Danmark bryster vi os i dag af at være verdensmestre i energieffektive boliger. Men mens lovgivningen stiller strenge krav til, hvor meget energi, vi bruger fra den dag, vi flytter ind i det nyopførte hus, er der ingen krav til, hvor meget CO2 man må udlede i opførelsesfasen. Og faktisk viser det sig, at materialeforbruget udgør 75 procent af en bygnings klimapåvirkning set over 50 år. Så solstrålehistorien om den energieffektive bygning, kan sagtens vise sig at være en kæmpe belastning i det samlede klimaregnskab. Men i fremtiden kan bygningsreglementets frivillige bæredygtighedsklasse hjælpe til, at flere optimerer materialeforbruget.

Medvirkende: Harpa Birgirsdottir (BUILD) og Kurt Emil Eriksen (VELUX)

Kan vi støbe os til en grønnere fremtid?

Kan vi støbe os til en grønnere fremtid?

March 16, 2021

Den rå og slidstærke beton er hovedingrediensen i alt fra fundamentet for dit hjem til nogle af verdens største broer, tunneler og bygningsværker. Men betonproduktionen er også én af de største co2-udledere overhovedet. Nye og grønnere løsninger er heldigvis på vej, men kan ikke løse problemet alene - der skal bl.a. gøres noget ved lovgivning, normer og uddannelse, siger eksperterne blandt andet.

Medvirkende: Thomas Uhd (Aalborg Portland) og Michael Faber (Aalborg Universitet)

Gavner grønne tage?

Gavner grønne tage?

January 21, 2021

Grønne tage vinder frem over hele Danmark og er nok kommet for at blive. Men da udviklingen tog fart, var der stort set ingen viden, normer eller vejledninger på området. I dette afsnit ser vi nærmere på en række påstande om grønne tage. Gavner de biodiversiteten og den grønne omstilling? Hvad betyder de for indeklimaet? Og hvordan står det til med de byggetekniske udfordringer?

Medvirkende: Anne Mette Weng (Nature Impact), Jesper Molin (DTU) og Solbritt Christiansen (DTU)

Kollektiv 2.0

Kollektiv 2.0

June 3, 2020

Flere bliver singler og den klassiske familieform er i opbrud. Men når danskernes måde at leve på forandrer sig, skal vores boliger følge med. Der er derfor god grund til at overveje, hvordan byggeriet i højere grad kan imødekomme nutidens og fremtidens mere mangfoldige livsformer og familietyper og stimulere fællesskabet.

Medvirkende: Henrik Mahncke (Realdania), Esben Danielsen (Lokale og Anlægsfonden), Silje Sollien (Vandkunsten) og Evy Beck Andersen (Kamelia Hus)

Vandet kommer

Vandet kommer

May 1, 2020

Hvad stiller vi op, når klimaforandringerne får vandmasserne til at trænge ind i vores byer og bygninger? Allerede i dag skaber vandet problemer mange steder og koster både danskerne og vores forsikringsselskaber dyrt – og det bliver kun værre i fremtiden. Så hvad gør vi, når 100-års hændelser bliver til 20-års hændelser? Heldigvis er det muligt at få styr på vandet, samtidig med at vi skaber bedre faciliteter, kommunerne sparer penge og åer, vandløb og kloakker kan følge med. 

Medvirkende: Jens Jens Øyås Møller (Lokale og Anlægsfonden), Kristine Leth Juul (Arkitektskolen Aarhus) og Ulrik Lassen (Rambøll)

Har du talt med din bænk i dag?

Har du talt med din bænk i dag?

March 31, 2020

Digitale virkemidler vinder mere og mere indpas - i bygninger og byer, i naturen og inden for kultur og fritid. Det kan være bænken, der kan fortælle en historie om omgivelserne eller lysinstallationen, der kan få dig til at sætte gang i kroppen. Det handler om leg og løb, men åbner også for nye måder at gå til de store samfundsspørgsmål på - fra fællesskab til folkesundhed, folkeoplysning og demokrati.

Medvirkende: Jacob Færch (Lokale og Anlægsfonden), Kitt Montell (Espergærde Gymnastikforening) og Mathias Sønderskov Schaltz (Henning Larsen Arkitekter)

En fremtid uden byggeskandaler?

En fremtid uden byggeskandaler?

January 29, 2020

Oven på den skandaløse MGo-sag stod byggeriet tilbage med en milliardregning og røde ører, og sagen blev et wakeup-call for branchens aktører. Sagen kaster nemlig lys over et grundlæggende problem: Hele tiden kommer nye materialer til, som producenterne hævder er bedre, billigere og mere miljørigtige, end dem vi brugte før, men som nogle gange viser sig at være direkte farlige. Så hvordan sikrer vi, at vi bygger forsvarligt og med forsvarlige materialer – hvis vi altså også gerne vil udvikle byggeriet og prøve nye ting af? Og hvad gør vi, hvis uheldet alligevel er ude? 

Medvirkende: Thorkild Ærø (SBi og Aalborg Universitet), Niels Haldor Bertelsen (Aalborg Universitet), Esben Danielsen (Lokale og Anlægsfonden), Anne Holm Sjøberg (Dansk Standard)

Podbean App

Play this podcast on Podbean App