Episodes
Friday Jul 09, 2021
Giftige stoffer i byggeriet
Friday Jul 09, 2021
Friday Jul 09, 2021
Der kommer flere og flere giftige kemiske stoffer i byggeriet. Byggeindustrien er den største aftager af det globale kemiske marked, og FN vurderede i 2019, at der vil være en fordobling af anvendte kemiske stoffer i byggeriet de næste 10 år på verdensplan. Det er ikke kun vores helbred og miljø, der er på spil. Det koster også samfundet penge – vurderingen lyder, at det på samfundsniveau koster EU 157 milliarder euro om året at håndtere konsekvenserne af de hormonforstyrrende stoffer i form af f.eks. nedsat fertilitet, kræft og allergier.
Så hvordan kan det være, at der i dag er krav om en varedeklaration på en pose Haribo-slik, men ingen krav om varedeklarationer på byggematerialer? Kan vi overhovedet bygge uden de kemiske stoffer, og hvad kan digitale tvillinger til fysiske bygninger hjælpe i den her sammenhæng? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Bygtropolis – en podcast om bæredygtighed i byggeriet.
Medvirkende: Martha Lewis, Head of Materials hos Henning Larsen og Anna-Mette Monnelly, Bæredygtighedschef hos NCC.
Bygtropolis er produceret af Morten Olsen og Munck Studios i samarbejde med BARK rådgivning og med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Lokale og Anlægsfonden.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.